EFTERÅRSPRAKSISSER
Efteråret er en fest for alle sanser! Det er tid til at samle frø og svampe, plukke æbler, gå ture, bevidne naturens langsomme og smukke nedbrydning, og til at putte dig i bløde trøjer. Ligesom de øvrige årstider er efterår et led i livscyklussen, manifesteret for fuld udblæsning. Det handler om transformation. Efteråret er alkymi lige for næsen af dig.
ACCEPT
At forfalde, at ældes og at dø rammer ikke helt skiven i det vækstparadigme, som vi hænger fast i. Man kan se tabuiseringen i alt fra overgangsalder, at være i og tale om sorg, at fornægte alder og turde tale om døden, i brugen af ord som "ældrebyrde", og meget mere. I stedet har vi anti-age-produkter, jager evig ungdom og hylder alt nyt og ungt.
Svampenes verden minder os om årets og livets cyklus. Svampe spiser død og skaber nyt liv. De er utrolige. De er ansvarlige for livets udvikling. Planter og dyr på land ville ikke eksistere, hvis det ikke var for dem. De har også banet vej for den menneskelige civilisation. De nedbryder dødt, organisk materiale og frigiver herigennem næringsstoffer, som gør planter i stand til at gro. Det er sådan alting genfødes i et sammenfiltret, forbundet netværk, forklarer to forskere i denne korte artikel.
FORFÆDRE OG -MØDRE
Samhain, alle helgens dag og aften samt halloween er alle fejringer, som på hver sin måde ihukommer de døde. I mange andre kulturer er vores forfædre og -mødre altid hos os, til alle tider. De er nærværende i navne og navngivning, de er der som sjæle og hjælpere. Jeg hører historier om møder med dem i ekstreme situationer, fx i stor fødselssmerte eller nærdødsoplevelser. Jeg har selv haft levende møder med nogle af dem i drømme, hvoraf enkelte føles som beskeder fra en anden verden. Efterår handler om forvandling og om at betræde tærsklen til det ukendte mørke. Måske kan du tænde et bål, et udenfor eller et forestillet et i en meditation, og prøve at invitere nogle for længst afdøde slægtninge til at varme sig ved det sammen med dig.
AT TRÆKKE VEJRET
Efterårsdufte og frisk luft klarer hovedet, gør kroppen mere rodfæstet og løfter sjælen - hvis altså melankolien ikke har fået for meget fat! Træerne står som nøgne lunger i skovene, og de kaster alt det af sig, som de ikke længere har brug for. Jeg prøver konstant at blive mere bevidst om min vejrtrækning og give slip på mine overfladiske indåndinger. Efteråret inviterer til de dybe af slagsen, hele vejen ned til din rod!
